Beskrivelse
Oprindelse og kvalitet
Baby Alpaca garn er lavet af 100% uld fra baby alpakaer i Peru, hvor disse vidunderlige dyr trives i deres naturlige habitat. Ulden, der bruges i dette garn, kommer fra alpakaer, der er forvaltet i henhold til RAS (Responsible Alpaca Standard) for at sikre de bedst mulige levevilkår og bæredygtighed gennem hele produktionskæden.
Naturlige farver
Det, der gør dette garn unikt, er, at det kommer i fem forskellige naturlige farver. Garnet er ikke farvet, men består af de ægte, uændrede farver fra alpacaens uld. Fra dybe brune toner til cremefarvede nuancer har alle farver en smuk variation og glans.
Strikkeforslag
Dette garn er perfekt til alle dine strikke- og hækleprojekter, uanset om det er trøjer, tørklæder eller huer. Alpaca uld er varm og baby alpaca er kendt for sin blødhed og er derfor perfekt egnet til vinterprojekter for børn.
Strik f.eks. Sophies Scarf fra PetiteKnit og lad dig forkæle af den ultra bløde alpaca.