|
Du kender sikkert følelsen af at strikke noget, og ikke helt kunne tro det er dig der har lavet det.
|
Mermaid Queen er sådan et projekt.
|
Opskriften er af Lisa Renner fra Pure Knit & Purl, og teknikken hun kalder Quadro Patent er avanceret patentstrik hvor du strikker med bagsiden ud.
|
Sværhedsgrad 4 ud af 5 – og ja, det kræver en strikkeprøve. Men når du vender strikketøjet om og ser mønsteret folde sig ud, er det ren magi. Jeg var selv meget stolt da jeg fik det til at lykkes, godt hjulpet af en virkelig velskrevet strikkeopskrift.
|
Og så vejer den bluse på billedet under 200 gram (i str. 40). Så bliver det ikke lettere.
|