Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.

Kære reader

Tak til alle der følger med!
2024 har været et forrygende år i Garnfryd, og den største succes har helt klart været udgivelsen af opskriften til Mønsterblusen.

En let og lækker bluse strikket i tynd Merino Lammeuld. Lige til at have på som den er, eller over skjorten. Den er ikke for varm, og så står prisen slet ikke mål med kvaliteten! Garn til str. M - L koster kun 240,- kr.
Mønsterbluse strikket med en tynd tråd Merino Lammeuld
Masser af messer
17 garnmesser og KREA-messer er det blevet til i 2024! Jeg har været så heldig at have mine to designere, Annette Gleerup Madsen og Annie Lauridsen, med til de messer, Garnfryd har deltaget i.

Vi er meget taknemmelige for den flotte modtagelse, vi har fået rundt omkring i hele landet.
I 2025 lægger vi ud med at deltage i:
  • 25. - 26. januar: KREA-messe i Forum på Frederiksberg
  • 31. januar - 2. februar: AOH-messe i Rødovrehallen. Her afholder vi workshop i Dominostrik
  • 22. - 23. februar: KREA-messe i Flensborg
  • 15. - 16. marts: KREA-messe i Øksnehallen i København
Desværre forhindrer et privat arrangement os i at deltage i Knitting by the Sea i Faaborg i 2025. Det er jeg specielt ked af, da jeg er født og opvokset i nærheden af Faaborg og ser det som min hjemmebane.

Messerne resten af året er ikke planlagt endnu, men de skal nok blive annonceret her i nyhedsbrevet.
Nyt showroom
I løbet af januar kan jeg byde velkommen i Garnfryds nyistandsatte showroom i Vridsløsemagle, hvor jeg bor sammen med min mand.

Det betyder, at du fremover kan planlægge et besøg hos Garnfryd, når du er på de kanter. Du skal blot tjekke ind via SMS, telefon eller mail og sikre dig, at jeg er hjemme til at tage imod.

Jeg lægger gerne hus til, hvis I er en mindre strikkeklub på maks. 10 personer, der ønsker en hyggelig aften med fokus på Garnfryds garn. Det kræver blot en aftale med mig, så finder vi ud af detaljerne.

Der kommer også flere typer af events, men det hører I mere om senere.
Events i Garnfryd
Nyt spændende samarbejde
Jeg er så heldig, at jeg i slutningen af året har indgået et nyt samarbejde med Ninette Hartwich, der har designet det meget populære Vintersky Tørklæde.

Sammen med Ninette har jeg specialfarvet et garn, der passer til en opskrift, hun udgiver midt i januar 2025. Det betyder, at mit sortiment af Garnfryds Handdyed Silkmohair bliver udvidet med farven Månelys.

Det hele er stadig en hemmelighed, men jeg glæder mig utrolig meget til udgivelsen af både opskrift og garn.

Det kommer der også nyt om i det nye år.
Glædelig jul og godt nytår
Med spændende projekter i støbeskeen til 2025 glæder jeg mig utroligt meget til det nye år.

Tak fordi du læste med, og jeg håber, at du følger med på rejsen i 2025!

Glædelig jul og godt nytår!

De bedste hilsner
Mette fra Garnfryd
Få flere nyheder om Garnfryd på Facebook og Instagram!
facebook instagram 
FarmersMarket-Bottom