Beskrivelse
100 % Merino lammeuld
Garnet er produceret efter mangeårige traditioner i på Knoll Yarns spinderier i Yorkshire i England, og ulden stammer fra kilder der ikke anvender mulesing i deres produktion og garnet lever op til den europæiske REACH standard for anvendelse af kemikalier i tekstil industrien.
Lammeulden indkøbes på cones hos fam. Davidsen, hvorefter Garnfryd spoler det op i 50 gr. nøgler og sætter bandaroler på.
Denne to trådede merino lammeuld kan anvendes til virkeligt mange ting. Og den rækker langt og prisen er meget rimelig uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Som tommelfingerregel rækker 3 nøgler lammeuld á 50 gr. til en bluse med lange ærmer str. S, 4 nøgler til str. M – L, 5 nøgler til str. XL.
Merino Lammeuld er et uvasket garn, når du køber det. Derfor kan det virke en anelse tyndt og lidt stift. Ved vask folder garnet sig ud og bliver både fyldigt og lækkert blødt og anvendelserne er uendelige. På grund af den lange løbelængde, får man meget for pengene med lammeulden.